Indbygget skab

I køkkenet på vores Christianshavnerlejlighed var der en stor mangel på skabsplads. Derfor besluttede vi at lave et indbygget skab i en krog  på 53 x 92 cm.

Her ses alle bræderne, som vi fik savet efter mål hos en tømrer. Pris: Kr. 500,-.

Krogen i hjørnet havde en del rørføring. En sidegevinst ved skabet, skulle gerne være at få skjult noget af det.

Først monteres et grundskelet, som  hylder og front kan hvilke på. Til venstre kan man skimte min svigerfar, som forestod selve arbejdet.

Så er hylderne monteret. Nederste hylde står på en sokkel, der flugter med panelet.

Så monteres fronten og lågerne. Lågerne er Teak-træ, og kommer fra et sommerhus på Rømø fra 1961, som blev pillet ned i 1995. Der blev også plads til en ekstra lille hylde øverst, som i den ene side hviler på noget af rørføringen.

Til slut fuges og males skabet, så det falder ind i væggen.

Selve hylderne malede vi ikke, men skar i stedet noget hyldeindlæg ud af en plastikdug.

Københavnerlåsen

Som det vil være de faste læsere bekendt, har jeg netop genoprettet mine fyldingsdøre (ja, jeg har siden lært, at det hedder fyldingsdøre, ikke fyldningsdøre).

Efter at have fået rettet døren op, tilbagestod der lidt arbejde med at få dem til at kunne lukke. Flere steder var karmen sunket lidt i det efterhånden skæve hus.

En dør der ikke har været lukket i mange år, kan nemt have en træg lås. Under mit arbejde med at udbedre dette, slog det mig, at dørene selvfølgelig også skulle bringes til at kunne låses. Da vi overtog lejligheden fulgte der ikke en eneste nøgle med til de indvendige fyldingsdøre. Jeg afmonterede derfor en af låsekasserne og tog den med til en låsesmed. Han kunne fortælle mig, at det var et eksemplar af de gamle Københavnerlåse, højst sandsynligt fra 1930'erne. Efter at have rodet lidt i sine gemmer og prøvet lidt forskellige nøgler, kunne jeg høre det behagelige 'klik-klik' af en lås og nøgle, der er skabt for hinanden.

Desværre viste det sig, at det kun var den ene lås jeg havde taget med, ud af mine otte, som uden videre kunne åbnes af nøglen. Efter at have knækket nøglen i en af mine låsekasser tog jeg ud og besøgte låsesmeden igen. Denne gang medbringende en genstridig låsekasse. Han mente, at det nok ville være nødvendigt at skille nogle af låsekasserne ad og rengøre dem indvendigt.

Jeg købte yderligere en flok nøgler og knækkede endnu en af dem, inden jeg besluttede mig for at skille en låsekasse ad. Skruerne skulle afmonteres med en bred, men meget tynd skruetrækker, som jeg ikke har set før. Jeg måtte derfor fremstille en sådan skruebit ved at file på en bred tyk skruebit, indtil den passede til mit formål.

Låsekassen var fyld med rust, støv og andet snavs. Først rensede/filede jeg selve bolten og det hul den glider i, for at sikre mig, at den rent faktisk ville kunne komme til at fungere. Derefter børstede jeg alle delene med en neglebørste og gav dem et tre timers bad i rensebenzin. Herefter filede jeg det værste rust af og smurte de bevægelige dele.

Her ses hvordan Københavnerlåsen fungerer, når man drejer nøglen.

Her er en demonstration af adskillelse af Københavnerlåsen.

Oprettelse af fyldningsdøre

Vores gamle Christianshavnerlejlighed har en del gamle fyldningsdøre, som trængte til at blive rettet op. I 80'erne og 90'erne var det moderne af afsyre døre og møbler, så det rene træ fremstod flot og ubehandlet. Her et par årtier senere, har især fyldningdøre 'sat sig' efter at have optaget og afgivet fugt hundredvis af gange. Derfor skal de rettes op og males, så de kan holde formen.

Den typiske fejl på dørene er, at tyngdekraften har trukket døren ned i den side, der er længst fra hængslerne. Jeg lånte derfor et særligt værktøj af min svigerfar.Værktøjet er en såkaldt 'bæltestrop med skralde'. De kan købes i to kvaliteter hos Thansen.dk for 199 og 29.

Værktøjet, består af et bælte og en skralde til at stramme bæltet med. For at rette fyldningsdøren op, monteres bæltet, så døren trækkes tilbage fra det træk tyngdekraften har givet døren over årene, mens døren har stået umalet og sårbar hen.

Nu er båndet strammet, og døren er trukket tilbage i vatter. Den sprække der stadig er, skyldes at karmen, som så mange karme på Christianshavn, er lidt skæv.

Nu skal selve fyldningerne bankes på plads. Det gøres med ved at slå et stykke træ mod siden af fyldningerne med en hammer, indtil fyldningen er centreret. De første billede er fra før båndet blev strammet. Fyldningerne kommer af sig selv lidt tilbage mod normalstillingen, når båndet strammes. Men ikke helt.

Herefter stiftes fyldningerne forsigtigt fast i fyldningskarmene. Den opmærksomme læser kan på billedet herunder se en af stifterne, der holder fyldningen fast.

Nu, hvor døren hænger som den skal, skal den sættes fast, så den ikke sætter sig igen (selv om den selvfølgelig bliver malet). Først bankes den lille styrenot ind, der sidder i underkanten af hver af de fire tværliggere i døren.

Dernæst skal der monteres fire dyveler, en til hver tværligger. Først bores et hul, og dernæst bankes dyvelen i, Husk at bruge rigeligt med trælim.

Dyveler kan købes i forskellige størrelse, eller man kan købe en dyvelstang og så lave sine egne. Jeg vil anbefale det sidste, hvis man da ikke kan finde en størrelse der passer præcis i længden, da det går langt hurtigere, fordi man så nemmere kan tilpasse længden. Nu skal døren bare males, - Så skal den nok holde mange år endnu.

Udbedring af gamle trægulve

Vi overtog i vinter en gammel lejlighed i København. Sin alder taget i betragtning, var lejligheden i god stand. Gulvene trængte dog til en kærlig hånd. Mange af de brede gulvbrædder havde skader ved samlingerne, som jeg besluttede mig for at udbedre som alternativ til at udskifte gulvet. Det gøres bedst ved at lægge 'lus' ned. En lus, eller en lap om man vil, er et stykke friskt træ, som man monterer som erstatning for et stykke ødelagt træ.

Først skærer man nogle skabeloner til at skære hullerne i gulvet med, og nogle skabeloner til at skære selve lusene med. Derudover skal lusene selv udskæres. Alt dette gøres med en overfræser.

 

Her ses i midten et eksempel på, hvorledes et stykke gammel gulvbrædde er knækket. De to løse stykker træ er skabeloner til det hul, der nu skal fræses. Til venstre kan man ane en lus, der blev lagt tidligere på dagen.

Først stiftes skabelonerne fast med små søm. Overfræseren skal monteres med kopiring, så kun gulvbrædden og ikke skabelonerne bliver fræset.

Nu er hullet skåret i gulvet. 12 millimeter er passende, hvis brædden kan klare det. Bemærk de to kiler af lyst træ, der er klemt ind mellem brædderne. De forhindrer, at bræden man fræser splintrer/flækker.

d

Her er lusen lagt ned. Har man skåret sin lus korrekt, passer den som fod i hose med det hul man lige har fræset. Lusen sættes fast med rigelige mængder trælim og søm. Husk at bore for, og dyk sømmene!

 Det træ jeg havde skåret lusen fra, var 15 millimeter tykt, Her er lusen høvlet og slebet ned i højde med resten af gulvet.

Efter jeg havde lagt alle mine lus, sleb jeg gulvet sammen med min svoger.

Efter afslibningen blev gulvet ludbehandlet...

Til sidst behandles gulvet med Trip-Trap-sæbe med hvidt pigment i.

Hvis man vil give sig i kast med at lappe sit gulv med lus, kan jeg anbefale bogen Trægulv.