Som det vil være de faste læsere bekendt, har jeg netop genoprettet mine fyldingsdøre (ja, jeg har siden lært, at det hedder fyldingsdøre, ikke fyldningsdøre).
Efter at have fået rettet døren op, tilbagestod der lidt arbejde med at få dem til at kunne lukke. Flere steder var karmen sunket lidt i det efterhånden skæve hus.
En dør der ikke har været lukket i mange år, kan nemt have en træg lås. Under mit arbejde med at udbedre dette, slog det mig, at dørene selvfølgelig også skulle bringes til at kunne låses. Da vi overtog lejligheden fulgte der ikke en eneste nøgle med til de indvendige fyldingsdøre. Jeg afmonterede derfor en af låsekasserne og tog den med til en låsesmed. Han kunne fortælle mig, at det var et eksemplar af de gamle Københavnerlåse, højst sandsynligt fra 1930'erne. Efter at have rodet lidt i sine gemmer og prøvet lidt forskellige nøgler, kunne jeg høre det behagelige 'klik-klik' af en lås og nøgle, der er skabt for hinanden.
Desværre viste det sig, at det kun var den ene lås jeg havde taget med, ud af mine otte, som uden videre kunne åbnes af nøglen. Efter at have knækket nøglen i en af mine låsekasser tog jeg ud og besøgte låsesmeden igen. Denne gang medbringende en genstridig låsekasse. Han mente, at det nok ville være nødvendigt at skille nogle af låsekasserne ad og rengøre dem indvendigt.
Jeg købte yderligere en flok nøgler og knækkede endnu en af dem, inden jeg besluttede mig for at skille en låsekasse ad. Skruerne skulle afmonteres med en bred, men meget tynd skruetrækker, som jeg ikke har set før. Jeg måtte derfor fremstille en sådan skruebit ved at file på en bred tyk skruebit, indtil den passede til mit formål.
Låsekassen var fyld med rust, støv og andet snavs. Først rensede/filede jeg selve bolten og det hul den glider i, for at sikre mig, at den rent faktisk ville kunne komme til at fungere. Derefter børstede jeg alle delene med en neglebørste og gav dem et tre timers bad i rensebenzin. Herefter filede jeg det værste rust af og smurte de bevægelige dele.
Her ses hvordan Københavnerlåsen fungerer, når man drejer nøglen.
Her er en demonstration af adskillelse af Københavnerlåsen.
Efter at have fået rettet døren op, tilbagestod der lidt arbejde med at få dem til at kunne lukke. Flere steder var karmen sunket lidt i det efterhånden skæve hus.
En dør der ikke har været lukket i mange år, kan nemt have en træg lås. Under mit arbejde med at udbedre dette, slog det mig, at dørene selvfølgelig også skulle bringes til at kunne låses. Da vi overtog lejligheden fulgte der ikke en eneste nøgle med til de indvendige fyldingsdøre. Jeg afmonterede derfor en af låsekasserne og tog den med til en låsesmed. Han kunne fortælle mig, at det var et eksemplar af de gamle Københavnerlåse, højst sandsynligt fra 1930'erne. Efter at have rodet lidt i sine gemmer og prøvet lidt forskellige nøgler, kunne jeg høre det behagelige 'klik-klik' af en lås og nøgle, der er skabt for hinanden.
Jeg købte yderligere en flok nøgler og knækkede endnu en af dem, inden jeg besluttede mig for at skille en låsekasse ad. Skruerne skulle afmonteres med en bred, men meget tynd skruetrækker, som jeg ikke har set før. Jeg måtte derfor fremstille en sådan skruebit ved at file på en bred tyk skruebit, indtil den passede til mit formål.
Her ses hvordan Københavnerlåsen fungerer, når man drejer nøglen.
Her er en demonstration af adskillelse af Københavnerlåsen.
Tak for et interessant indlæg om københavner-låsekasser. Jeg er lige startet mit projekt med med sammen problematik. Jeg har én nøgle (en københavner-nøgle) Jeg kan låse 4 døre i huset med denne nøgle. Gad vide, om nøglen også passer til de resterende døre, men at de så bare er rustet fast eller fyldt med skidt? Eller det er nogle af de andre nøgle-numre der skal bruges der.
SvarSletI hvert fald tak for dit indlæg.
Mvh Birgitte